INGENIØRER TIL KVALIFICERINGSOPGAVER

Andreasen & Elmgaard A/S er en dynamisk og fremsynet virksomhed, hvor vore kunder altid kan forvente at møde de dygtigste og mest innovative specialister.

Vi har fremgang og ønsker at udvide vort team af holdspillende kvalificeringsingeniører.

Kan du tænke dig at være én af de nye på holdet? Så læs videre!

​Du er uddannet maskin-, produktions-, automationsingeniør eller har en anden relevant uddannelse – gerne kombineret med en håndværksmæssig baggrund.

Du kan dokumentere analytisk ræsonnement. Du er bekendt med struktureret problemløsning, tager initiativ, udviser effektivitet og en stærk metodisk tilgang.

Du kan arbejde inden for risikovurdering, kravspecificering, CE-mærkning, commissioning og kvalificering af udstyr.

JOBBET

Hos A&E arbejder vi for flere af de førende farmaceutiske og medico tekniske virksomheder i Danmark. Langt de fleste opgaver udføres direkte hos vores kunder, hvilket gør det muligt at indgå som en fast del af det team hos kunden, hvor netop dine kompetencer mangler.

Jobbet kræver derfor, at du kan arbejde på tværs af niveauer og afdelinger samt, at du trives med det. Det forventes også, at du er selvkørende, når der skal udføres en opgave alene.

DIN PROFIL

Du skal være vant til at tilpasse dig skiftende udfordringer og opgaver. Du opnår resultater både ved samarbejde, men også ved at arbejde selvstændigt. Du får tingene gjort. Du arbejder struktureret, du er udadvendt og har gå-på-mod og godt humør.

Vi forestiller os, at du har +3 års erfaring inden for området og erfaring nok til at gribe de faglige udfordringer, det kan give at arbejde hos forskellige kunder.

Dine formuleringsevner er gode, og du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale.

Hvis du kan sige ja til ovenstående - eller er indstillet på at gøre en indsats for at tilegne dig disse kompetencer - glæder vi os til at høre fra dig.

VI TILBYDER:

En afvekslende arbejdsdag med gode muligheder for at udfordre alle sider af dig selv og i en virksomhed med et miljø, der altid er præget af nysgerrighed omkring løsning af vore opgaver. Vi deler viden og har derfor en indsigt og et engagement i vore projekter, som sikrer, at vi er på forkant med udviklingen.

Som medarbejder hos A&E har du fleksibel arbejdstid. Vi har en aktiv personalepolitik og gode personalevilkår, som understøtter din karriere gennem de forskellige faser af dit arbejdsliv; bl.a. med gode muligheder for såvel faglig efteruddannelse som personlig udvikling.

Har ovenstående vakt din interesse så send din ansøgning og CV til​ nyhos@aoge.as

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Susanne Devantié Hansen, Head of Business Operations, på Tlf.: 2814 8055.

Andreasen & Elmgaard A/S

Generatorvej 8C, 2 th, 2860 Søborg

Tlf.: 7026 1235

E-mail: info@aoge.as

​CVR-nr.: 29 92 34 50